De fleste danskere sammenligner forbrugslån forkert. De sammenligner månedsydelse, fordi det er det tal, banker og sammenligningssider stiller forrest. Men månedsydelsen er en funktion af både rente og løbetid, og en lavere ydelse kan godt skjule et dyrere lån. Det rigtige tal at sammenligne på er ÅOP, og det rigtige tal at vurdere er samlede tilbagebetalinger.
I Danmark er ÅOP heldigvis lovreguleret. Et loft på 35 procent gælder for alle forbrugslån, jf. § 11 a i lov om forbrugslånsvirksomheder. Samtidig er der et omkostningsloft, der betyder, at de samlede omkostninger ikke må overstige 100 procent af det lånte beløb. Du må altså aldrig komme til at betale mere end dobbelt så meget tilbage, som du har lånt. Det er en vigtig forbrugerbeskyttelse, men det giver stadig stort spillerum for forskel mellem udbydere.
Det skal du sammenligne på
Når du holder to konkrete tilbud op mod hinanden, er det de fire punkter, der reelt afgør, hvilket lån der er billigst og bedst.
1. ÅOP, ikke kun rente
ÅOP, årlige omkostninger i procent, samler rente, gebyrer og obligatoriske omkostninger i ét tal. To lån med samme rente kan have meget forskellig ÅOP, hvis det ene har et stort etableringsgebyr eller løbende administrationsgebyrer. Sammenlign altid ÅOP først.
2. Samlede tilbagebetalinger over løbetiden
ÅOP er årlig, men din interesse er totalbeløbet. Hvis du låner 100.000 kr. og betaler tilbage over 7 år, er det kronerne på den nederste linje, der koster dig. Et lån med 12 procent ÅOP over 5 år er billigere end 10 procent over 8 år, selvom procenten lyder højere.
3. Gebyrer ved indfrielse og forlængelse
Tjek altid, hvad det koster at indfri lånet før tid. I Danmark er der typisk ikke et stort gebyr på forbrugslån, men det er værd at få bekræftet. Tjek også, om der er gebyr ved at ændre løbetid eller springe en ydelse over.
4. Fleksibilitet og kreditaftalen
Læs kreditaftalen før du underskriver. Vær opmærksom på obligatoriske forsikringer eller pakkeløsninger, du ikke har bedt om. Husk din 14-dages fortrydelsesret, der gælder forbrugslån i Danmark, så du har tid til at læse igennem efter underskrift, hvis tvivlen kommer bagefter.
De fire store aggregatorer på det danske marked
Sammenligningstjenester er ikke selv banker. De er formidlere, der videresender din ansøgning til en gruppe samarbejdende banker og kreditgivere, og de tjener på, at en udbyder konverterer din ansøgning til et lån. For dig betyder det, at du kun udfylder én formular, og at det er gratis at få tilbuddene. Men der er forskel på, hvilke banker hver tjeneste arbejder med, og derfor giver det mening at prøve mere end én, hvis du har plads i kalenderen.
Sambla
Sambla er en svensk-grundlagt aggregator, der har været aktiv på det danske marked i en del år. De skriver selv på sambla.dk, at de sammenligner ca. 9 banker. De er kendt for hurtige svar og en relativt strømlinet ansøgning. Sambla retter sig først og fremmest mod almindelige forbrugslån i mellemstørrelse.
Lendo
Lendo kalder sig Nordens største sammenligningstjeneste og angiver et netværk på op til 19 banker. Det betyder, at sandsynligheden for, at mindst én af deres samarbejdspartnere godkender dig, statistisk er højere end hos en mindre aggregator. Lendo viser desuden rentespændet synligt på deres egne sider, hvilket gør det nemmere at danne sig et indtryk af, hvor du lander, før du søger.
Bankly
Bankly er en dansk grænseflade til Lendos bagvedliggende netværk. Du får dermed samme banknetværk, men en mere lokal præsentation og dansk-sproget kommunikation hele vejen igennem. Hvis du foretrækker en kortere og mere direkte ansøgningsformular, er Bankly et godt valg.
Saverium
Saverium er den fjerde aggregator, vi nævner. Mindre end de tre øvrige på det danske marked, men ofte med banker, der er anderledes end de andres netværk. Hvis du har fået afslag både hos Sambla og Lendo, er det værd at prøve Saverium, fordi du derved når kreditgivere, du ellers ikke ville være kommet i kontakt med.
Hvor mange ansøgninger er for mange?
En reel begrænsning er, at ansøgninger ikke er gratis i alle henseender. Selvom de ikke koster penge eller skader en officiel kreditscore på samme måde som i USA, kan flere ansøgninger på kort tid stadig optræde i din kontoadfærd, hvis bankerne kigger ind i dine udtog. Den pragmatiske regel er, at du sagtens kan prøve to sammenligningstjenester med en uges mellemrum, men 5 ansøgninger på en uge sender et uheldigt signal.
Hold dig fra ÅOP nær loftet
Selvom ÅOP-loftet er 35 procent, er de fleste lovlige forbrugslån i Danmark betydeligt billigere. Hvis du får et tilbud, der ligger i den øverste ende af loftet, så stop op og spørg dig selv: er der en grund til, at netop denne udbyder vil tage så høj en pris? Ofte er der en anden vej, hvis du venter et par måneder, retter dine nøgletal op, eller får en kautionist på. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en god gennemgang af, hvad du bør være opmærksom på.