Indtil 1. januar 2025 stod danske selskaber stort set retsløse, hvis banken afviste dem en erhvervskonto. Den almindelige aftalefrihed gav banken ret til at sige nej, og ankenævnet kunne kun behandle private kundeforhold. Med ændringen af lov om betalingskonti er der nu indført en udtrykkelig ret til en basal erhvervskonto for danske selskaber, og et særskilt ankenævn behandler klager over afslag.
Hvis du leder efter en almindelig sammenligning af erhvervskontoudbydere, så start på vores erhvervskonto guide. Hvis banken har sagt nej, er denne side det rigtige sted.
Hvad en basal erhvervskonto omfatter
Den basale erhvervskonto er et minimumsprodukt, ikke en fuld erhvervspakke. Den skal give selskabet adgang til den almindelige betalingsinfrastruktur:
- Indsætte og hæve på kontoen.
- Modtage indbetalinger, fx fra kunder.
- Udføre betalingstransaktioner og kontooverførsler.
- Adgang til netbank.
- Betale med et tilknyttet betalingskort.
- Tilmelde regninger til Betalingsservice.
Kontoen kan tilknyttes som NemKonto for selskabet. Den giver derimod ikke ret til kassekredit, virksomhedslån, valutakonti eller andre kreditprodukter. Banken har stadig fuld aftalefrihed til de produkter.
Hvem har ret til en basal erhvervskonto?
Retten gælder for danske selskaber, herunder anpartsselskaber, aktieselskaber, iværksætterselskaber og andre kapitalselskaber registreret i Erhvervsstyrelsen, samt personligt drevne virksomheder, der er momsregistrerede eller har CVR-nummer. Selskabet skal have en reel interesse i kontoen og må ikke allerede have en tilsvarende konto i et andet dansk pengeinstitut.
Banken kan ikke afslå med henvisning til selskabets branche, ejerstruktur (medmindre konkrete hvidvaskforhold gør det berettiget), nyetablering, manglende historik eller andre forhold, der ikke er nævnt udtømmende i loven.
Hvornår må banken sige nej?
Loven indeholder en udtømmende liste over lovlige afslagsgrunde. Banken må afslå, hvis:
- Selskabet ikke kan påvise en reel interesse i kontoen.
- Selskabet allerede har en tilsvarende basal erhvervskonto i et andet dansk pengeinstitut.
- Selskabet eller dets reelle ejer er involveret i strafbare handlinger, og banken vil forhindre misbrug af retten til kontoen.
- Selskabet eller dets repræsentanter har optrådt anstødeligt eller til gene for banken.
- Selskabet ikke vil udlevere de oplysninger, banken er forpligtet til at indhente efter hvidvaskloven.
Derudover må banken afslå, hvis oprettelsen ville føre til en overtrædelse af hvidvaskloven. Afslaget skal være konkret begrundet, ikke blot henvise til "intern politik" eller "kreditpolitik".
Krav til afslaget
Banken har ti arbejdsdage til at åbne kontoen eller give afslag, fra den modtager en fuldstændig ansøgning. Et afslag skal være skriftligt, vederlagsfrit og indeholde:
- Den konkrete lovlige afslagsgrund, banken hænger sin afgørelse på.
- Vejledning om klagemulighederne, herunder bankens egen klageansvarlige og det nye ankenævn for basal erhvervskonto.
Det nye ankenævn for basal erhvervskonto
Da Pengeinstitutankenævnet historisk kun har behandlet private klager, blev der pr. 1. januar 2025 oprettet et særskilt ankenævn for basal erhvervskonto, hvor selskaber kan indbringe deres klager. Ankenævnet er en del af Det finansielle ankenævn på Amaliegade 7 i København.
Klagegebyret er 1.000 kr. inkl. moms, hvilket er højere end gebyret til det almindelige Pengeinstitutankenævn (300 kr.), fordi klager her typisk er erhvervsdrivende eller selskaber. Gebyret refunderes, hvis du får helt eller delvist medhold, eller hvis nævnet ikke kan behandle sagen.
Praksis: den første afgørelse fra juni 2025
Den 12. juni 2025 traf ankenævnet for basal erhvervskonto sin første afgørelse efter de nye regler. Et dansk aktieselskab havde fået afslag i et SIFI-pengeinstitut med henvisning til, at selskabet allerede havde 11 konti i banken, og at det håndterede mere end 20.000 kr. i kontanter pr. måned.
Nævnets flertal slog fast, at de eksisterende 11 konti ikke kunne sidestilles med en basal erhvervskonto, fordi de ikke kunne anvendes til betaling af selskabets almindelige driftsomkostninger. Banken havde derfor ikke ret til at afvise. Flertallet bemærkede desuden, at et institut ikke kan afslå oprettelse alene fordi kunden potentielt håndterer mere end 20.000 kr. i kontanter pr. måned, og at indbetalinger fra kontanthåndteringsfirmaer ikke regnes med i 20.000-kronersgrænsen.
Sagen er en god indikator for, hvordan ankenævnet konkret afgrænser bankens råderum under den nye lov. Hvis du står i en lignende situation, kan du finde den anonymiserede kendelse på fanke.dk og bruge den som reference i din egen klage.
Sådan bruger du retten i praksis
Konkrete trin, hvis du er afvist en erhvervskonto i et dansk pengeinstitut:
- Send en ny ansøgning, hvor du eksplicit beder om en basal erhvervskonto efter kapitel 4 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti.
- Hvis banken afslår, så bed om afslaget skriftligt med en konkret lovlig afslagsgrund. Et afslag uden begrundelse er i sig selv ikke i overensstemmelse med loven.
- Klag til bankens klageansvarlige med en kort, dateret henvisning til, hvilken afslagsgrund banken har valgt, og hvorfor du mener, den ikke gælder.
- Indbring sagen for ankenævnet for basal erhvervskonto via fanke.dk, hvis du ikke får medhold hos den klageansvarlige inden for fem uger eller modtager et utilfredsstillende svar.
- Sideløbende kan du orientere Finanstilsynet, hvis du oplever, at en bank systematisk afviser med usaglige begrundelser. Det er ikke en klage i din konkrete sag, men det kan være med til at starte en bredere tilsynssag.
Mens du venter: en europæisk konto som mellemløsning
Klageforløbet kan tage måneder. Mens du venter, kan en europæisk fintech-konto være en pragmatisk mellemløsning. Revolut Business og Wise Business har både dansk IBAN eller EU-IBAN, og kan tilknyttes som NemKonto. De er underlagt EU-tilsyn, ikke dansk Finanstilsynet, men er fuldt lovlige at anvende som erhvervskonto i Danmark. Læs mere i vores erhvervskonto guide.