Når en bank afviser at oprette en konto, oplever mange det som en privat afgørelse fra bankrådgiverens side. Det er det sjældent. Spørgsmålet om, hvem der har adgang til den almindelige betalingsinfrastruktur, er reguleret af både EU-ret og dansk lov, og banken har langt mindre råderum, end den lader til. Den centrale ramme er lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, der gennemfører EU-direktivet om sammenligning af gebyrer, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner, også kaldet PAD-direktivet (2014/92/EU).
På denne side går vi gennem, hvad en basal betalingskonto er, hvem der har ret til den, hvornår banken konkret må sige nej, og hvilke krav loven stiller til afslaget. Hvis du allerede har fået et nej, så start med trin for trin guiden.
Hvad er en basal betalingskonto?
En basal betalingskonto er en lovbestemt minimumskonto. Det er ikke et premiumprodukt og ikke en konto, banken vælger at sælge. Det er en pligtydelse, som ethvert pengeinstitut, der i øvrigt tilbyder betalingskonti til forbrugere, skal stille til rådighed efter lovens kapitel 4. Med en basal betalingskonto skal du kunne:
- Hæve og indsætte kontanter.
- Modtage indbetalinger, herunder løn, pension og offentlige ydelser.
- Udføre betalingstransaktioner, blandt andet kontooverførsler.
- Betale med et tilknyttet betalingskort.
- Tilmelde regninger til Betalingsservice (direkte debitering).
- Have adgang til netbank.
Kontoen kan bruges som NemKonto. Til gengæld giver en basal betalingskonto ikke ret til kreditfaciliteter. Banken er ikke forpligtet til at tilbyde dig kassekredit, kreditkort med kreditramme, forbrugslån eller boligfinansiering, fordi du har en basal betalingskonto. De produkter er almindelige forretningsmæssige beslutninger, hvor banken stadig vurderer din kreditværdighed efter eget skøn.
En basal betalingskonto skal tilbydes vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Finanstilsynet har som tilsynsmyndighed mulighed for at vurdere, om et bestemt instituts gebyrniveau ligger over, hvad der kan kaldes rimeligt.
Hvem har ret til en basal betalingskonto?
Retten gælder bredt. Loven og PAD-direktivet giver alle forbrugere med lovligt ophold i et EU- eller EØS-land ret til at få oprettet en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut. Det betyder konkret:
- Du behøver ikke have fast bopæl i Danmark.
- Du behøver ikke have dansk CPR-nummer.
- Du behøver ikke have MitID. Finanstilsynet har efter sin undersøgelse af basal betalingskonto i 2024 indskærpet over for bankerne, at krav om MitID som forudsætning for selve oprettelsen er ulovligt.
- Du må gerne være registreret i RKI eller Debitor Registret. Banken kan ikke nægte dig en basal betalingskonto med henvisning til dårlig betalingshistorik.
- Asylansøgere med lovligt ophold er omfattet.
- Udenlandsdanskere bosat i et andet EU- eller EØS-land har som udgangspunkt ret til en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut.
Til gengæld skal du have en reel interesse i at åbne kontoen, og du må ikke allerede have en tilsvarende konto i et andet dansk pengeinstitut. De to begrænsninger kommer vi til om lidt.
Hvornår må banken sige nej?
Listen over lovlige afslagsgrunde er udtømmende. En bank, der afviser dig af andre grunde, handler i strid med loven. Pengeinstituttet kan afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis du:
- Ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
- Allerede har en betalingskonto med tilsvarende funktioner i et andet dansk pengeinstitut, medmindre du kan dokumentere, at den konto er på vej til at blive lukket.
- Har brugt pengeinstituttet til en strafbar handling, og banken vil forhindre, at du misbruger retten til kontoen.
- Har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.
- Ikke vil udlevere de oplysninger, banken er forpligtet til at indhente efter hvidvaskloven.
Derudover må banken afslå, hvis oprettelsen vil føre til en overtrædelse af hvidvaskloven. Det er ikke en generalklausul, banken kan gemme sig bag. Banken skal kunne pege på en konkret mistanke eller en konkret manglende oplysning, ikke en abstrakt uro. Pengeinstitutankenævnet har i flere afgørelser underkendt afslag, hvor banken alene henviste til "hvidvaskforhold" uden at konkretisere, hvad der manglede.
Det er værd at bide mærke i, hvad der ikke er gyldige afslagsgrunde. Banken kan ikke afvise dig, fordi:
- Du står i RKI.
- Du ikke vil samle resten af din økonomi i banken som helkunde.
- Du ikke har MitID.
- Du ikke har fast bopæl i Danmark, så længe du har lovligt ophold i et EU- eller EØS-land.
- Du ikke har dansk CPR-nummer.
Krav til afslaget: skriftlig begrundelse og 10 arbejdsdage
Banken skal hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning enten åbne kontoen eller give et afslag. Får du afslag, har banken pligt til at:
- Begrunde afslaget skriftligt, det vil sige i papirform eller på andet varigt medium, eksempelvis e-Boks eller pdf.
- Pege på den konkrete lovlige afslagsgrund, ikke blot henvise til "intern politik" eller "kreditpolitik".
- Levere begrundelsen vederlagsfrit. Banken må ikke kræve gebyr for et afslag.
- Vejlede dig om klagemulighederne, blandt andet bankens egen klageansvarlige og Det finansielle ankenævn.
Den skriftlige begrundelse er din vigtigste papir, hvis du ender hos ankenævnet. Bed altid om den, og bed om den i en form, du kan dokumentere, fortrinsvis e-Boks eller almindelig brev.
Forskel på basal betalingskonto og almindelig konto
Mange afslag opstår, fordi forbrugeren har bedt om en almindelig konto med en pakke af produkter, og banken har sagt nej til pakken. Det er ikke det samme som et afslag på en basal betalingskonto. Forskellen er afgørende, både juridisk og praktisk:
- Almindelig konto med flere produkter kan indeholde kassekredit, kreditkort, ungdomsfordele, fordelsprogrammer eller en helkundepakke. Banken har her et almindeligt forretningsmæssigt skøn og kan afslå med henvisning til kreditpolitik eller kommerciel vurdering.
- Basal betalingskonto er en lovsikret minimumsadgang til betalingsinfrastrukturen. Banken har her ikke et frit skøn, men en lovbestemt pligt med fem konkrete afslagsgrunde plus hvidvaskklausulen.
Konsekvensen er, at du skal ansøge eksplicit om en basal betalingskonto, hvis du vil aktivere lovens regler. En generel forespørgsel om "at blive kunde" eller "at få en konto" giver banken plads til at behandle ansøgningen som en almindelig kommerciel sag. Skriv det ind i din henvendelse: "Jeg ansøger hermed om en basal betalingskonto efter kapitel 4 i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti."
Du har tilsvarende ret til en basal indlånskonto efter god skik-bekendtgørelsen. Den er enklere, har et lovbestemt prisloft, der reguleres årligt efter nettoprisindekset (180 kr. i 2015-niveau, 220 kr. pr. 1. februar 2026), og giver mulighed for at indsætte og hæve, modtage kredittransaktioner og bruge et debetkort med saldokontrol. Til gengæld er der ikke krav om netbank.
Hvis banken alligevel siger nej: klagevejen
Klageforløbet er fastlagt i loven og er trinvist. Du kan ikke springe trin over.
- Bankens klageansvarlige. Alle danske pengeinstitutter skal efter lovgivningen have en klageansvarlig. Vedkommende har til opgave at gennemgå afgørelsen igen og give dig et formelt svar. Du finder kontaktinformationerne på bankens hjemmeside.
- Det finansielle ankenævn (Pengeinstitutankenævnet). Hvis du ikke er enig i den klageansvarliges svar, kan du klage til ankenævnet. Klagegebyret er symbolsk og refunderes ved medhold. Ankenævnet har afgjort flere sager om afslag på basal betalingskonto og har i flere tilfælde pålagt banken at oprette kontoen.
- Finanstilsynet. Tilsynet er ikke en klageinstans i din konkrete sag, men du kan orientere dem, hvis du oplever, at en bank systematisk afslår med usaglige begrundelser. Finanstilsynet kan tage en bank op generelt og bede om en redegørelse for praksis. I 2024 gennemgik Finanstilsynet ni pengeinstitutters håndtering af basal betalingskonto og fandt, at flere banker ikke administrerede reglerne korrekt.
Læs mere om processen i vores guide til Pengeinstitutankenævnet og om de overordnede klagemuligheder under klage over banken.